Jeg hedder Pia Sabat, og har været kørelærer siden sommeren 2021.
Inden jeg blev uddannet kørelærer, har jeg arbejdet 16 år som sygeplejerske. Jeg er derfor vant til at arbejde med mennesker og har undervist en del nyuddannede sygeplejersker og kolleger igennem årerne.
Jeg har, siden jeg blev færdig som kørelærer, kørt med elever i Frederikssund, Hillerød og Ølstykke, så jeg kender alle de områder godt. Indtil nu har jeg kørt for andre køreskoler, men nu er det tid til, at køre for min egen køreskole. Jeg har et flot, lyst og rummeligt teorilokale i mit hus centralt placeret i Slangerup hvor teoriundervisningen foregår 1 gang om ugen.
Placeringen er god, da det er nemt at komme til og fra med det offentlige. Bus 600S kører hver 10 min. både mod Ølstykke og Hillerød. Mit hus ligger 500 meter fra rutebilstationen. Køreundervisningen foregår som udgangspunkt i nærområdet omkring Frederikssund, Hillerød, Ølstykke. I forhold til uddannelsessteder i de tre byer, hvor jeg, hvis I er flere sammen, arrangerer kørsel fra jeres uddannelsessted.
Formidling er min stærke side og jeg sætter en ære i, altid at gøre det på en god, rolig og smilende måde, hvor jeg møder den enkelte elev, der hvor de er.
Derfor vil du, som tager kørekort ved mig altid føle, at du bliver holdt i hånden under hele forløbet, fra første kontakt til mig, til prøvesagkyndige har underskrevet det midlertidige kørekort og dit forløb er overstået.
Elever lærer bedst gennem tillid og tryghed!
Du skal være mere end velkommen til at kontakte mig, hvis du har nogle spørgsmål.
Skolebiler:
- Volvo XC60 Hybrid med automatgear
- Renault Megane med manuelt gear.

Når du starter på dit kørekort ved Trafikkeglen, er du sikret, at det er mig, der underviser hele vejen igennem dit forløb, så du kan føle dig tryg. Det er kun førstehjælp der undervises af en uddannet førstehjælpsinstruktør, men der kan jeg finde tider til dig ved en god samarbejdspartner, så du ikke selv skal ud at finde et kursus.
Alt teoriundervisning foregår hjemme i mit private hjem, hvor jeg har et godt og lyst teorilokale. Der vil blive tilbudt lidt koldt eller varmt at drikke, som du kan nyde imens der undervises.
Køreundervisningen vil primært foregå i Frederikssund, da det er der køreprøven også kommer til at være. Hvis du ikke har mulighed for, hver gang at komme til Frederikssund station, kan vi se om vi kan finde et andet sted at mødes.
Kørslen vil oftest foregå i dagtimerne kl. 8-16. En del kørsel kan sandsynligvis planlægges uden om din skoletid, da en del elever har dage, hvor de møder senere, eller har tidligt fri. Men husk at sætte tid af i din kalender til at tage kørekort. Du skal regne med, at det tager 12-14 uger, alt afhængig af muligheden for at skaffe prøver, om din lægeerklæring godkendes hurtigt og behovet for evt. ekstra kørelektioner.

Mød Kenni Løvstad:
Kenni hjælper mig med manøvrebanerne og indimellem hjælper han mig også med lidt kørsler.
Kenni har et fuldtidsarbejde ved siden af som tekniker og hjælper derfor i det omfang det kan lade sig gøre.
Kenni er super flink og altid smilende og glad.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes